En udendørs ridebane der skal bruges året rundt, vil i langt de fleste tilfælde kræve opsætning af lys.

Jeg fandt i anlægsarbejdet af min egen ridebane ud af, at der ikke er den store viden omkring et sådant banelys. Det var i hvert fald ikke muligt for mig, at finde en plan for, antallet af master, placering omkring banen, højde på disse og hvor mange Lux der kræves, for at få et ordentligt lys.

Mine forudsætninger var, at når ridebanen kunne bruges året rundt, skulle det også være muligt at ride efter ”fyraften” om vinteren, hvor det bliver mørkt allerede kl. 16, uden at skulle famle sig rundt med en enkelt eller to lamper, med ringe lys. Da jeg samtidig vidste at den skulle benytte den 5 gange om ugen, spillede kwh forbruget også ind.

Jeg havde også set de mest brugte lyskilder såsom Halogenprojektører, som er billige i indkøb men har et stort elforbrug og har en forholdsvis kort levetid. Et problem når pæren sidder i 7 meters højde og skal skiftes ofte. En anden type er de såkaldte ”kviksølvlamper” og ”metalhalogenlamper”, de har bare en lang opstartstid, ca. 10 min., samt et højt energiforbrug.

BridgeLUX LED lamper

Valget faldt derfor på BridgeLUX LED lamper. Fordelene er mange, lang levetid på over 35000 timer, 3 års garanti og et meget lavt energiforbrug. Når lyset tændes, så er der fuldt lys med det samme med en høj RA værdi på mere end 80 RA. Sollys svarer til 100 RA.

De bruger 80 watt pr lampe og der skal bruges ca. 10 stk til en 20 x 60 bane. Det vil sige, at der bruges 0,8 kw/time, mod et tilsvarende forbrug for halogen på 8 kw/time. Jeg står gerne til rådighed med vejledning i forbindelse med dit valg af lyskilder og master til disse. Jeg har indgået aftale med leverandører af begge dele og kan levere hele ”pakken” sammen med din egen ASground ® ridebane, gerne kombineret med en ridebanekant som ASaround ® .

Jeg står altid til rådighed med rådgivning, når du skal anlægge ny ridebane.